2 Kommentarer on “014 Weihnachtsabend”

1. Hej Niels, Hej Lise (hej robotter)

   Keith Roberts var/er en formidabel forfatter, og “Pavane” bør iøvrigt altid nævnes – næsten uanset hvad man snakker om. Selvom det er fix-up; selvom man kan diskutere om “The White Ship” alligevel skulle have været med; selvom man kan blive forvirret over henvisninger til The Unseelie Court.

   Og “Weihnachtsabend” er en fantastisk historie, der har et eller andet sært til fælles med Sarbans “The Sound Of His Horn”. Hvilket jeg ikke er ene om, at mene idet Stig W. Jørgensen, i et kommentarsvar på hedengangne “Ekkorummet”, nævner at de to historier (plus en 3.) burde udkomme samlet.

   Iøvrigt har merbemeldte Stig W. en fantastisk god gennemgang af, hvad det dér divergens-punkt drejer sig om og hvad det betyder. Hvilket der kan læses mere om i “The Virtual Cocktail Party”.

   I forhold til “The Jonbar Hinge” i “Pavane”, vil jeg også gøre opmærksom på, at Elizabeth 1. spiller en hvis rolle i Fritz Leibers formidable ChangeWar-novelle “No greater magic” (findes på dansk – et sted – som “Ingen større kunst”. Og selve begrebet – JonBar – stammer fra Jack Williamsons “Legion of time”, hvor divergenspunktet i forhold til “tidskrigen” centreres omkring hvorvidt “John Barr” enten finder en sten eller en magnet.

   Man kan, med nogen rimelighed, påstå at der var visse tilnærmelser mellem det 3. rige og dele af den engelske adel, i perioden op til The Blitz. Dette er – blandt flere – et omdrejningspunkt i “The rest of the day”. Generelt – og Niels er inde på det – drejede det sig om en kalfatring af et kapitalistisk system, idet alternativet – de røde/russerne kommer – var en langt større fare, end udsigten til massedrab på “uønskede elementer” (you name them). Nazismens “ideologer” var totalt forgabt i tanken om ædel byrd og “rent blod”, og var på ingen måde modstandere af adelskabet, bare det havde partibogen iorden.

   Keith Roberts er noget underrepræsenteret på dansk. Det er en skam. For om nogen kan han jo netop han præsentere den grad af litterære kvaliteter, science fiction ofte bliver beskyldt for at mangle.

   Min personlige favorit, i forhold til JonBar Hinges, er Poul Andersons “Delenda Est”. Men det er en anden historie. Og som sagt: – morgenkaffen smager bare bedre i selskab med robotterpaaloftet.

   hilsen Henning

   Svar

   1. Tak for alle tilføjelserne! Og godt, hvis morgenkaffen går i den rigtige hals.

      Svar