3 Kommentarer on “018 Forskellige slags mørke”

1. Yes! Søndag formiddag, kaffe, robotter og ild i piben. Hjerte, hvad vil du mere? Det hér kunne jeg godt vænne mig til 🙂

   Nu tog I lige en tur tilbage til bl.a. “End of Eternity”/”Evigheden er forbi”. Og jeg vil godt lige indsparke en fodnote om, at ihvorvel Anderson – i hans TimePatrol-serie – generelt er til det reaktionære (“det skal være som vi ved, det altid har været”), så er netop “Delenda est” et brud på denne dogmatik. Faktisk spørger Manse Everard sig selv, om den verden han har valgt at ødelægge, ikke havde ligeså meget værdi eller eksistensberettigelse, som den han ønsker at genoprette. Hvilket må siges at være en “relativisme” Anderson – hvor meget jeg end holder af hans romaner – sjældent begiver sig ud i.

   Jeg kom i tanke om to historier med et indhold, der tilnærmer sig de problematikker I er inde over. Og det kan jeg jo sagtens påstå, for umiddelbart kan jeg kun huske titlen på den ene: “The Stardroppers”, John Brunner. Og måske er den anden en Dick-roman … måske “Radio Free Albemuth”(?) Til gengæld kom jeg også til at associere til Dish’es “Camp Concentration”. Men den roman associerer jeg sådan set altid til, uanset “the topic”, så det er måske af mindre værdi, i sammenhængen.

   Ihvertfald: – Den Trofaste Lytter hilser og takker.
   Henning

   Svar

   1. Vi takker og bukker.

      Jeg fik læst DE. Spændende. Men i sidste ende må der jo status quoes.

      Svar

      1. Det er rigtigt. Status Quid Erat Demonstrandum opretholdes, uagtet Everards moralske kvababbelser. I stand corrected.

         Svar