042 Minoritetsrapporten

Robotter På Loftet
Robotter På Loftet
042 Minoritetsrapporten
/

Philip K Dick: “Minoritetsrapporten”.
Førkrim. Er det god jura?
Kommunister.
Prækog. Sat i system.

The Men Who Stare at Goats.
Star Wars.
Cordwainer Smith.

Twitter: @RobotterPLoftet .
Mail: RobotterPaaLoftet snabela gmail com .
Web: RobotterPaaLoftet.sciencefiction.dk .
Musik: A-Blues, Beat Rock Track (8/12) (https://youtu.be/wjyWBx38gpo).
Teknik: Audacity, Voloco.

3 Replies to “042 Minoritetsrapporten”

  1. Davs!

    Hvor er jeg bare skæppeglad for, at Niels bragte Cordwainer Smith på banen. Han (Smith) er simpelthen så speciel, at han burde eksponeres meget mere, end han er blevet …. på “dansk jord” – netop på grund af hans stil. Jeg har læst et sted, muligvis er det i en af Niels’ bøger, at netop denne stil er en særlig kinesisk modus. Hvilket får mig til at tænke på – ihukommende afrofuturisme – nogle særprægede oplevelser med sydamerikansk og sydøstasiatisk science fiction, som jeg har haft gennem årene. Der er verdener til forskel, om man så må sige 🙂

    “Minority report” er en udmærket spændingsfilm (også selvom man ikke bryder sig om L. Ron Hubbard – undskyld! .. – om Tom Cruise), men den er et fjernt skrig fra Dicks novelle. Og iøvrigt finder jeg at filmatiseringer af Dick lader en del tilbage at ønske.

    Det har ikke noget med robotter at gøre – slet ikke med loftet – og overhovedet ikke med jer. Så tak for ep. 31

    hilsen Henning

    1. Åh, ja. Niels og jeg var lige forbi C’mell henover frokosten i dag. Den forfatter kan noget.

      Androider på ciklider?

      1. Cichlider? Hvad er der nu i vejen med cichlider? Ja, hvad er der i vejen med Androider? “En Androide uden cykel er som en cichlide uden Gynoide” 🙂

        Der findes jo Dansk Cichlide Selskab, og det er et eller andet med, at i Malawi findes der ferskvandssøer, hvor de dér fisk lever – og når så det blir regntid, så svømmer de over til de andre, og – nåja – så kommer der anderledes og nyt og mærkværdigt afkom ud af mødet.

        Nej! Pjat!
        Det jeg mente var, at sydamerikansk – for nu nu lige at skære en tyk skive – læner sig op ad magisk realisme, og ofte kan man fornemme Borges i bagtæppet. Sydøstasiatisk science fiction læner sig op ad traditioner der har at gøre med dæmoner og genfærd.
        Hvilket kan være interessant nok, men fremfor alt er det fortællemåden og stemningen i disse historier, som adskiller dem fra vesteuropæisk/amerikansk science fiction. Hvilket sandt for dyden også gælder østeuropæisk er russisk SF.
        Jeg må så gå til bekendelse og indrømme at jeg ikke aner en dyt om grønlandsk eller finsk SF – men det må knageme være der!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.